Til dig der er førstegangshaveejer

(sponsoreret indhold)

Hvis du for nyligt er blevet husejer for første gang, er der en vis sandsynlighed for, at du også er blevet haveejer. Og hvis du aldrig har haft en have før, kan det være svært at vurdere, om du er typen der gerne vil have farverige hortensiaplanter, højbede fyldt med grøntsager eller et haveareal, som kun udgøres af fliser foran dit hus. Det kan virke som en uoverskuelig opgave at skulle beslutte sig for, hvordan ens have skal se ud, men man kan med fordel stille sig selv nogle spørgsmål forinden.

Hvad vil du have ud af din have?
“Hvad har jeg lyst til at lave, når jeg er i min have?”, er det vigtigste spørgsmål, du skal svare på, når du skal til at planlægge din haves udseende og funktioner. Vil du helst bare kunne sidde på en bænk eller i en liggestol og læse en god bog, mens du nyder livet. Eller sætter du pris på at fjerne dig fra hverdagens stress og jag, mens du sår frø, luger ukrudt og slår græsset. En smuk have med velplejede buske, alverdens blomster og nyslået græs kræver tid og kræfter, så hvis du ikke har lyst til at prioritere din have, skal du nok fokusere på noget andet et æstetisk fejlfrit udseende.
Hvis du ikke har været vant til at befinde dig særlig meget i en have, kan det dog alligevel være, du vil blive overrasket over, hvor skønt det kan være at tilbringe tiden derude. Der er ikke meget, der slår følelsen af at se gulerødder, ærter, jordbær og asparges dukke op af jorden og frem fra buske, hvis du selv har plantet og sået dem. Det er sjovt at følge med i de små skud, som med tiden bliver større og større og til sidst kan man med største tilfredsstillelse hive en kæmpe gulerod op af mulden. Det er også en oplagt mulighed for at lære børnene om naturen, og om hvor frugt og grøntsager kommer fra. Du kan være helt sikkert på, at du selv og din familie får noget sundt og nærende at spise, som er dyrket under de bedste betingelser, hvis du laver en køkkenhave, som I kan ernære jer fra dele af året.